Opgaver til Morfologi

HTML Online Editor Sample

På denne side ligger de øvelser og opgaver der er markeret med et hjemmesidesymbol i den trykte bog Sprogenes verden. 

Klik på et nummer og gå til den pågældende øvelse/opgave.

 

2 3 4 9 10      
15 16 17          
20 21 26 27 28 29    
32 33 35          
40 41 42 44 46 49    
50 52 54 55 56 57    
61 62 63 64 65 66 68 69
72 73 75 77 78      
80 82 86 88        
90 93 95 97 99      
101 102 104 107 108 109 110  
111 115 116 117 118      
121 122 123 124 125 126 128  
130 131 132 133 134 138 139  
140 141 143          

* 4 KLASSEOPGAVE Tæl substantiver

Kan I finde alle substantiverne i denne tekst? Der skal være 22 i alt hvis man tæller 'Anders' med.

Maden er færdig, råbte Anders, så er det spisetid! Han havde stået ude i køkkenet det meste af tiden, dog uden at medvirke ved madlavningen. Han havde heller ikke dækket bord. Det kunne de to piger passende gøre, syntes han. Har du noget musik? spurgte den ene af dem. Mærkeligt spørgsmål. Var det et forslag? Han pegede på højtalerne på væggen. Et øjeblik efter ville hun have skruet ned for lyden. Underlige gæster. Der er ikke stole nok, sagde den anden pige. Hun havde jo på en måde ret, men han havde virkelig ikke lyst til at hente de gule stole.

Tilbage til oversigten

** 9 GRUPPEOPGAVE Stikordsliste

Her er et resumé af en historie. Lav resuméet om til en stikordsliste. Brug så vidt muligt substantiver som stikord.

 

Toget holder, og drengene stiger ud. Den gamle Per tager glad imod dem på banegården. På køreturen ud til gården fortæller han dem en masse ting. Først da de ankommer til gården, nævner han at hans kone har været forsvundet siden dagen før. Drengene undrer sig, men spørger ikke om noget. Per laver aftensmad til drengene og sig selv. Under aftensmaden bliver konen stadig ikke nævnt. Næste morgen er Per væk. Drengene leder overalt, men forgæves. Til sidst går de ind til naboen for at bede om hjælp. Naboen er hverken bekymret eller forbavset. Han ved præcis hvad der er sket, og forklarer drengene det hele.


Tilbage til oversigten

** 15 KLASSEOPGAVE Engelsk

a) På engelsk hedder den ubestemte artikel a og somme tider an.

I hvilke situationer bruges an?

 

b) Selv om den ubestemte artikel har to former, er der ikke tale om to køn.

Hvorfor ikke?

Argumentér f.eks. ud fra eksempler som a book, an interesting book.

Tilbage til oversigten

** 16 KLASSEOPGAVE Andre sprog

Hvor mange og hvilke køn er der på svensk? Og hvordan er det med portugisisk?

Gæt gerne inden I undersøger sagen.

Er svarene overraskende? Hvorfor/ hvorfor ikke? 


Tilbage til oversigten

* 20 KLASSEOPGAVE Andre sprog

a) Hvad er hovedreglen for at danne pluralis på engelsk?

    Kender I nogle undtagelser?


b) Hvad er hovedreglen på spansk og fransk?

 

c) Hvad er hovedreglen for tyske hunkønsord der ender på -e


Tilbage til oversigten

*** 21 OPGAVE Andre sprog

a) Hvad hedder penge på de fremmedsprog du kender til? Er det ental eller flertal?

 

b) Samme spørgsmål for ordene ferie og hår.

 

c) Find flere eksempler på ord hvor ental og flertal ikke svarer til hinanden på dansk og et andet sprog.


Tilbage til oversigten

* 26 OPSAMLINGSOPGAVE Sandt eller falsk?

Hvilke af følgende påstande er sande? Hvilke er falske?

 

1. Substantiver kan bøjes i tid. 

2. På dansk er der to køn. 

3. Nogle substantiver findes kun i flertal. 

4. Substantiver betegner altid konkrete ting. 

5. Den latinske betegnelse for fælleskøn er neutrum. 

6. Genitiv og ejefald er to ord for det samme. 

7. Nogle ord er ens i ental og flertal. 

8. Bestemthedsendelsen i ental afhænger af ordets køn. 

9. Den latinske betegnelse for flertal er singularis. 

10. Man kan ikke se på et dansk substantiv om det står i nominativ, akkusativ eller dativ.


Tilbage til oversigten

** 27 KREA-OPGAVE Find ord

Hvor mange substantiver kan I finde i nedenstående bogstavrække?

 

MUSUMADURETTEAMÅLELEVENTALEMUROSINÅLIMOLERAV

 

Bogstaverne skal komme lige efter hinanden, og substativerne skal være i ental ubestemt form. 


Tilbage til oversigten

** 40 IAGTTAGELSESOPGAVE Det engelske -s

Kommentér verbalformerne i følgende engelske småsætninger.

Nogle af dem ender på  -s.

 

I hvilke situationer skal verberne ende på  -s?

For hvilke verber gælder denne regel ikke?

 

1. They walk.

2. She runs.

3. We leave.

4. He normally sleeps in the kitchen.

5. Catherine lives in London

6. He can stay.

7. My father often smokes a cigar.

8. She will come back.

9. Peter and Mary have a wonderful house.

10. He spends a lot of money.

11. I love you.

12. Sophie has many books.

13. Mark must do this.

14. The parents talk with their children. 


Tilbage til oversigten

* 44 IAGTTAGELSESOPGAVE Fra nutid til datid

Omskriv følgende tekst fra nutid til datid. Hvad sker der i den forbindelse med førnutid?

 

Frederik dyrker normalt rigtig meget motion, løber, svømmer og spiller tennis. Men pludselig har han slet ikke lyst til det. Hvad er der i vejen? Er han stået for tidligt op? Har han spist noget forkert? Han synes lige med ét at alting virker så uoverskueligt. I det samme banker det kraftigt på døren. Kan det være Elisabeth? Han griber geværet.


Tilbage til oversigten

* 61 OPGAVE Konjunktiv

a) Hvem siger Gud bevare Danmark, og hvornår?

Hvad er forskellen på denne sætning og sætningen Gud bevarer Danmark?


b) Hvor hører man sætningen Herren være med jer?

Hvad er forskellen på denne sætning og sætningen Herren er med jer?


c) Undersøg etymologien af udtrykkene fandeme og kraftedeme.


d) Hvad har a, b og c med hinanden at gøre?


Tilbage til oversigten

* 63 OPSAMLINGSOPGAVE Hvilken ordklasse?

1. Hvilken ordklasse vil det være mest naturligt at benytte til en indkøbsliste? 

2. Hvilken ordklasse vil det være mest naturligt at benytte til en to do-liste?


Tilbage til oversigten

** 64 KREA-OPGAVE Historie med ordklasseskift

Her er ti ord der både kan være substantiver og verber:

 

1: lærer, 2: smed, 3: drik, 4: vælger, 5: dukke,

6: taler, 7: ånde, 8: løb, 9: brød, 10: pile

 

Udnævn efter lodtrækning en leder og et ekspertpanel, og del resten af klassen op i grupper på tre-fire personer. Lederen skriver tallene fra 1 til 10 på tavlen og afgør ved at slå plat og krone hvilke af numrene der skal optræde som substantiver, og hvilke der skal optræde som verber.

 

Hver gruppe skal nu skrive en historie hvori de ti ord indgår. Ordene skal indgå i præcis den angivne form og med den rigtige ordklasse. Eksperter fra ekspertpanelet kan tilkaldes som konsulenter. Historierne skal være så sammenhængende som muligt. Til sidst organiserer lederen en oplæsningsrunde.


Tilbage til oversigten

** 65 KREA-OPGAVE Konkurrence

Del klassen i to hold, rød og blå, der får hver sin del af tavlen. Vælg et bogstav ved lodtrækning og giv holdene to minutter til at skrive så mange ord som muligt med to bogstaver hvoraf det ene er det udtrukne bogstav. Rødt hold skal skrive substantiver, blåt hold verber. Alle former af ordene gælder (rødt hold kan f.eks. skrive genitiv øs, og blåt hold kan skrive infinitiv og imperativ øs). Det gælder selvfølgelig om at få flest ord.


Variation: Giv tre minutter og bed om ord på tre bogstaver (forskellige former tæller som forskellige ord: øen, øer).


Tilbage til oversigten

* 72 SAMARBEJDE Pep historien op

Gør følgende tekst nuanceret ved at indsætte så mange adjektiver som muligt. (Den trænger virkelig til at blive peppet op!) I må gerne indsætte adjektiver også foran substantiver i bestemt form, så f.eks. 'hunden' bliver til 'den store hund'. Beslut jer på forhånd for om historien skal blive højdramatisk, tuttenuttet eller bare meget mærkelig.

 

Mie er en pige der bor i et hus med en have. Hun har en far og en mor. Hun har også fire kaniner. En dag kom der en dreng på besøg. Han havde en hund med. Hunden opdagede kaninerne og ville lege med dem. Men Mie ville ikke give drengen lov til at lukke kaninerne ud af buret. 


Tilbage til oversigten

* 73 GRUPPEOPGAVE Gæt et ord

Vælg to-tre elever til ledere. Resten af eleverne fordeles i grupper på tre-fire personer. Lederne uddeler et af følgende ord til hver gruppe:

 

en kjole, et bryllup, skolen, rejse, eksamen, ferie, hest, London, undervisning, vinter 

 

I hver gruppe skrives en liste på ti adjektiver som kan karakterisere det ord man fik (en kjole kan f.eks. være blå, ny, lang, dyr). Lederne fordeler derefter sedlerne til andre grupper som prøver at gætte hvilket af ordene der er blevet karakteriseret.


Tilbage til oversigten

* 75 KREA-OPGAVE Spisekort med adjektiver

Vi arbejder for en fin restaurant! 

Opdel klassen i grupper på tre-fire personer. 

Hver gruppe skal udforme en indbydende tekst om en af (de tænkte) retter på (det tænkte) spisekort. Giv retten et indbydende navn. Brug så mange adjektiver som muligt i beskrivelsen. Det gælder om at restaurantens gæster lader sig friste ... 

Til sidst viser grupperne hele klassen deres beskrivelser, og klassen kårer den bedste ved afstemning.


Tilbage til oversigten

* 78 IAGTTAGELSESOPGAVE Uregelmæssig gradbøjning

Ikke alle adjektiver gradbøjes regelmæssigt. F.eks. har god sin egen bøjning: god - bedre - bedst.

a) Hvordan gradbøjes det engelske good? Og det tyske gut?

b) Find flere eksempler på danske adjektiver der gradbøjes uregelmæssigt.

c) Find flere eksempler på adjektiver på andre sprog med uregelmæssig gradbøjning.


Tilbage til oversigten

*** 86 OPGAVE De danske retningsadverbier

a) Hvilken betydningsforskel er der mellem adverbierne ind og inde? Se f.eks. på de to sætninger

vi cykler ind i byen  –  vi cykler inde i byen

 

b) Er der en tilsvarende forskel mellem adverbierne om og omme? Se f.eks. på

han kører om i gården  –  han kører omme i gården

 

c) Lav eksempler der viser en tilsvarende betydningsforskel for op/oppe, hen/henne og hjem/hjemme.


d) Kender I flere par af sådanne retningsadverbier?


e) Når man skal oversætte dansk til visse andre sprog, opdager man at de tilsvarende adverbier simpelthen mangler! Man må derfor udtrykke sit indhold på en anden måde. Hvordan kan man på engelsk udtrykke betydningsforskellen mellem ind i og inde i? Hvordan klarer man det på tysk og latin?


Tilbage til oversigten

* 107 OPSAMLINGSOPGAVE Præpositioner og adverbier

Hvordan kan man kende forskel på præpositioner og adverbier?


Tilbage til oversigten

** 109 OPSAMLINGSOPGAVE Hvilken ordklasse?

Hvilken ordklasse er de understregede ord i teksten nedenfor? Ordene findes ganske vist ikke, men alligevel kan man godt have en fornemmelse af ordklassen.

 

A: Jeg har fået en ny maluks til min spufkask. Den er rigtig blisk. Jeg bruger den både til at skrumfe og pyksle.

 

B: Hvor er den falt! Kan man også svoske med den?

 

A: Det var dog et kappelt spørgsmål... Til svoskning fungerer den flaps, især gryf handsker.

 

B: Ja, så kan man vist godt kalde dig en drosval hylmurt! Det pjemser jeg over!

 

A: Nå, jeg spiffer, vi ses mælp!

 

B: Ja, hej igen. Helle bliver mussen når jeg fortæller om det.

 

A: Ja, svimperne damslede allerede sidste år. De var smynglere end dig!


 Tilbage til oversigten

** 110 IAGTTAGELSESOPGAVE Hans eller sin?

På standarddansk skelner man mellem hans/hendes og sin. Hvordan er det nu reglen er? Se på disse eksempler:

 

1. a) Han tog hans penge og skyndte sig ud.

    b) Han tog sine penge og skyndte sig ud.

 

2. a) Hver dag mødtes hun med Sara i hendes have.

    b)  Hver dag mødtes hun med Sara i sin have.

Men det kan blive mere indviklet! Hvis kone er det egentlig Mads kysser med i hver af de følgende sætninger?

3. a) Ole så sin kone kysse Mads.

    b)  Ole så Mads kysse sin kone.

    c) Ole så Mads kysse hans kone.

    d) Ole så hans kone kysse Mads.


Tilbage til oversigten

** 118 IAGTTAGELSESOPGAVE Hvordan danner man ordenstal?

Hvilke ordenstal svarer til tallene en, to, tre, fire osv?

Læg mærke til at nogle af dem er helt uregelmæssige, andre følger et system.

Er der en (hoved)regel for hvordan man danner ordenstal ud fra mængdetallene?

Bliver der ved med at dukke undtagelser op hen gennem talrækken, eller kan man stole på reglen fra og med et eller andet bestemt tal?


Tilbage til oversigten

** 121 KLASSEOPGAVE Brøker

a) Undersøg hvordan man på forskellige sprog danner ordenstal ud fra mængdetal. Sammenlign med dansk.

b) Hvad hedder en halv på forskellige sprog? Og en tredjedel, en fjerdedel, en femtedel osv.? Hvad er reglen for at danne brøker på forskellige sprog?


Tilbage til oversigten

** 122 KLASSEOPGAVE Portugisiske ugedage

Undersøg hvad ugedagene hedder på portugisisk.

Hvorfor stilles denne opgave lige netop i dette afsnit?


Tilbage til oversigten

** 123 KLASSEOPGAVE Musik

I musik betegner man intervaller med navne som kvart, kvint og oktav.

Hvilke intervaller er der tale om? Hvad hedder de øvrige intervaller?

Hvad har disse spørgsmål at gøre med dette afsnit?


Tilbage til oversigten

*** 124 KLASSEOPGAVE Grundstoffernes periodiske system

Hvor mange grundstoffer findes der i det periodiske system?

Hvad hedder grundstof nr. 113?

Hvorfor stilles dette spørgsmål i dette afsnit?


Tilbage til oversigten

* 125 KLASSEOPGAVE Hvilken ordklasse?

Hvilken ordklasse er ordene i hvert af følgende udråb? Nogle af dem kan diskuteres.

a) Stands!                   b) Udsalg!                  c) Hovsa!                    d) Muh!

e) Hjælp!                    f) Pyt!                         g) Videre!                   h) Nedsat!


Tilbage til oversigten

** 126 KLASSEOPGAVE Basta!

 

Fra hvilket/hvilke sprog stammer ordet basta, og hvad betyder det på dette/disse sprog?


Tilbage til oversigten

* 130 KREA-OPGAVE Hvad skal disse ord betyde?

De sammensatte ord nedenfor findes ikke, men det er da egentlig ærgerligt, for sprogligt set er de jo fine nok.

 

smørstol, kuldegaffel, badekraft, timedeler, kedsomhedstone, linsecirkel, snøreflaske, stenguld, sprogfugl, mandelbog, huskeknude, havnedug, pletfordeler

 

Vælg en leder og et dommerpanel, og del resten af klassen op i grupper på tre-fire personer. I hver gruppe beslutter I jer for hvad I synes disse ord skal betyde, og finder på en god forklaring.

 

Til sidst udpeger lederen for hvert ord to-tre grupper der fremlægger deres betydning, og dommerne giver point til den mest kreative.


Tilbage til oversigten

* 131 IAGTTAGELSESOPGAVEOPGAVE Dan sammensatte ord

Skriv følgende ord på tavlen:

 

trappe, telefon, ansvar, kat, havn, kort, maleri, fod, snyd, udgivelse, bog, ordbog

 

Prøv at danne sammensatte ord ved at sammensætte to af ordene fra listen (f.eks. bogudgivelse, ansvarshavn).

 

Hvilke steder bruges bindebogstaver? Hvilke bindebogstaver bruges?

 

Selv om vi danner ord vi aldrig har brugt før, følger vi åbenbart en fælles sproglig fornemmelse: vi siger f.eks. ansvarshavn (ikke ansvarhavn), telefonfod (ikke telefonsfod), kattesnyd (ikke katsnyd).


Tilbage til oversigten

* 134 GRUPPEOPGAVE Tegn opdelingstræer

Del klassen op i smågrupper af aktører og en observatørgruppe. Giv hver aktørgruppe et stykke tavle og et eller to af ordene nedenfor:

 

genbrugspapir, fjernsynsudsendelse, utroskab, bordfodboldbord, forsikrede, pudsighed, festabe, bespisning, uddannelsesstøtte, underskriftindsamling, afsætningsmuligheder, forskudsopgørelse, ansvarsfordeling, ytringsfrihed

 

Hver aktørgruppe tegner for deres ord et opdelingstræ, der ender i morfemer.

Herefter går hver gruppe videre til næste gruppes træ, kontrollerer det og retter om nødvendigt.

Observatørgruppen overvåger det hele og forestår til sidst en samlet kontrol af alle tegnede træer.


Tilbage til oversigten

* 138 KLASSEOPGAVE Andre sprog

a)  Kender I andre sprog end dansk hvor præfikset be- forekommer?


b)  På hvilke(t) sprog møder man ofte præfikserne ge- og an- ?


Tilbage til oversigten

* 139 KLASSEOPGAVE Andre sprog

a) Hvad sker der med betydningen af et adjektiv hvis man sætter præfikset u- foran det?


b) Hvilke præfikser bruges på tilsvarende måde på engelsk, tysk, svensk, fransk, spansk, latin?


Tilbage til oversigten

** 140 KLASSEOPGAVE Diminutiver

På nogle sprog er det almindeligt at danne diminutiver ("formindskelsesord") ved hjælp af særlige suffikser.

 

a) Det latinske suffiks -culus bruges til at danne diminutiver (se Sprogenes verden s. 139). Således er articulus et diminutiv til artus (som betyder led) og particula et diminutiv til pars (som betyder en del). Fra disse ord stammer de danske ord artikel og partikel.

Hvad er etymologien af de danske ord muskel og kapsel?

Hvad er en fennikel? Hvad er en aurikel? Undersøg etymologien af disse ord.

 

b) På tysk bruges -chen og -lein til at danne diminutiver. Man kan danne dem på stedet når man har lyst til at udtrykke at noget er en lille udgave af noget. Nogle af diminutiverne er blevet helt faste selvstændige ord.

Ordet Brötchen er et diminutiv af ordet Brot (brød). Hvad betyder Brötchen?

Hvad er etymologien af ordet Mädchen (pige)?

Kaninchen er det tyske ord for kanin. Kommentér!

 

c) Undersøg etymologien af det danske ord frøken.

Se på følgende par af tyske, franske, spanske og italienske ord

Fräulein / Frau

mademoiselle / madame

señorita / señora

signorina / signora

Hvad betyder ordene? Kommentér den sproglige og betydningsmæssige sammenhæng mellem ordene.

 

d) På spansk og italiensk er der et væld af endelser som man kan bruge til at danne diminutiver i en sammenhæng hvor man har lyst til det. Med diminutivformen angiver man at noget er en lille, eventuelt lille og sød, udgave af noget. Noget tilsvarende gælder i et vist omfang på fransk.

På dansk er denne praksis ikke så almindelig. Nogle ord på -ling er dog dannet som diminutiver.

Undersøg etymologien af ordene gæsling og ælling.

 

e) Undersøg etymologien af ordene cigaret, statuette, kassette og roset.

 

f) Kommentér navnene Johnny, Rosita, Pierrot.


Tilbage til oversigten

** 141 KLASSEOPGAVE SI-systemet

a) Ud fra grundenheden meter (betegnet m) danner man nye enheder ved at sætte passende præfikser på ordet meter. Således er f.eks. kilometer (betegnet km) en enhed der er 1000 gange så stor som en meter. Hvad står betegnelserne cm, mm, µm, nm for?

b) Ikke kun længdeenheder, men også f.eks. enheder for tid, masse, elektrisk strømstyrke mv. er sat i system ved hjælp af præfikser i SI-systemet. Hvilke enheder bruger man til at angive disse størrelser?

c) Hvad er SI-systemet?

d) Hvilke latinske og græske talord indgår i den serie af præfikser der bruges til at danne sammensatte enheder i SI-systemet?


Tilbage til oversigten

* 143 OPSAMLINGSOPGAVE Morfemer

1. Hvad er et morfem? 

2. Hvilke typer morfemer findes der? 

3. Hvad er det danske ord for præfiks? 

4. Er det almindeligt at der sker en betydningsændring når et ord forsynes med et præfiks? 

5. Suffikser opdeles i to forskellige typer – hvilke? 

6. Giv et eksempel på et ord der kun består af ét morfem. 

7. Giv et eksempel på et ord der består af to morfemer som begge er rødder. 

8. Giv et eksempel på et ord der består af en rod, et suffiks og endnu et suffiks (idé: angive ordet i en bøjet form). 

9. Giv et eksempler på suffikser der kan bruges til at få ord til at skifte ordklasse. 

10. Giv eksempler på latinske præfikser (idé: tænk på forskellige latinske fremmedord).


Tilbage til oversigten